Club - Brassband
As most of you would know by now I have been in my school`s brassband club for some 6 months and it has been a really big part of my life here in Japan.
Less than a month ago it was summer holidays which meant no school ... one would think, but actually at least 100 students went to school everyday anyway............... how come? well, there are many reasons. One is homework which there are loads of in the summer vacation, another reason is cram school or extra lessons for those who want to spend their holiday studying. And last but not least there are clubs. Almost every club at the school is active during the summer vacation as well, and for me that meant wakin up at 8 am almost every day (yes, during the holidays..) and going to school to play the trombone for some 4 hours.
Now, about 2 weeks after I first joined the brass band, my 2 trombone part members wanted to talk to me somewhere quiet. They wanted to tell me that from now (April) and till August, maybe September, they were gonna pratice for a brass band competition. This competition was really important for them and they really wanted to win, so they were gonna practise a lot and therefore not have time to teach me trombone, which meant I would have to play trombone alone for almost 5 months. They were really worried that I would leave the band because of that, but now that I had gotten to know everyone and started to like my instrument I, of course, said I would stay there till I returned to Denmark.
Well, well those 5 monhts went on and they praticed a lot, and I praticed a lot (alone). Of course I was not alone all the time. Another 3rd year trombone girl Miku was really nice to help me now and then when she was not praticticing for the competition. Anyway, finally the summer holidays started and there was less than a week till the competition. Everyone was really nervous cause this was what they had practised every day for for more than 4 months.
I got a free ticket to watch the show and even got the train ticket paid (which spared me a total of 2000 yen). Well, then they played and guess what. They were number 3 out of 50 high schools from Kangawa which meant they would continue to the next competition! They got character 9 out of 10.
THAT made me feel I was in really good hands, being tought by some of the best in Kangawa. And what`s even more cool, the next competition they won as well and therefore continued to the next competition for a bigger part of Japan which was in beginning of September. That one, however they didn`t win. They got allmost top grades by the judges, but you have to be extraordinary good to go on...
Anyway, that was really cool!
Som de fleste er jer nok ved, saa har jeg vaeret medlem af skolens brassbandklub i ca. 6 maaneder, og det har virkelig vaeret en stor del af mit liv i Japan.
For mindre end en maaned siden var det sommerferie hvilket betoed ingen skole ... skulle man tro, men faktisk var der mindst 100 elever paa skolen hver dag...... hvordan kan det vare? Det er der mange grunde til.
Een af dem er lektier, som der ikke er for lidt af i sommeferien. En anden er "cram school" eller ekstraundervisning, for dem som vil bruge sommerferien paa at studere. Og til sidst er der klubaktiviteter. Naesten alle klubber er aktive i loebet af sommerferien, og for mig betoed det at staa op kl. 8 hver morgen (ja, i sommerferien..) og tage toget til skole for at spille trombone i 4 timer.
Naa, ca. 2 uger efter jeg blev medlem af bandet i sin tid, ville 2 af mine medtrombonister pludselig tale med mig et sted, hvor der var stille. De ville fortaelle mig at fra da af (April) og til august, maaske september, ville de oeve til en brassband konkurence. Den her konkurence var virkelig vigtig for dem, og de ville meget gerne vinde, saa det ville komme til at oeve sig rigtig meget og derfor ikke havde tid til at laere mig at spille .. hvilket betoed jeg skulle oeve mig alene i knap 5 maaneder. Og de var selvfoelgelig meget bekymrede for, om jeg stadig havde lyst til at vaere med i bandet. Men siden jeg efterhaanden kendte de fleste og virkelig godt kunne trombonen, sagde jeg selvfoelgelig at jeg ville blive indtil jeg tog hjem til Danmark engang.
Anyway, saa gik de 5 maaneder, hvor de oevede sig enormt meget, og det samme gjorde jeg (men alene). Selvfoelgelig var jeg ikke alene hele tiden. En anden 3. aars trombonepige Miku var virkelig god til at hjaelpe mig, naar hun ikke oevede sig til konkurencen. Naa, endelig blev det sommerferie, og der var mindre end en uge til sommerferien. Alle var enormt nervoese, for det var jo netop det her, som de havde oevet jeg til i over 4 maaneder. Jeg fik en gratis billet til koncerten og fik enda min togbillet betalt (hvilket sparrede mig for 2000 yen). Saa fik de spillet og tro det eller ej, de blev nummer 3 og ud af 50 High Schools fra Kangawa, hvilket betoed de ville gaa videre til den naeste konkurence! De fik karakter 9 ud af 10.
DET fik mig til at foele, at jeg var vi virkelig gode haender: at blive laert af nogle af de bedste i Kanagawa.
Og hvad der er endnu federe er, at de ogsaa vandt den naeste konkurrence og derfor gik videre til en meget stoerre konkurence for en stor del af Japan i starten af september. Den vandt de desvaerre ikke. De fik godt nok naesten topkarakterer af alle dommerne, men man skal vaere god ud over det saedvanlige for at gaa videre ...
Men alt i alt, var det virkelig sejt.
Less than a month ago it was summer holidays which meant no school ... one would think, but actually at least 100 students went to school everyday anyway............... how come? well, there are many reasons. One is homework which there are loads of in the summer vacation, another reason is cram school or extra lessons for those who want to spend their holiday studying. And last but not least there are clubs. Almost every club at the school is active during the summer vacation as well, and for me that meant wakin up at 8 am almost every day (yes, during the holidays..) and going to school to play the trombone for some 4 hours.
Now, about 2 weeks after I first joined the brass band, my 2 trombone part members wanted to talk to me somewhere quiet. They wanted to tell me that from now (April) and till August, maybe September, they were gonna pratice for a brass band competition. This competition was really important for them and they really wanted to win, so they were gonna practise a lot and therefore not have time to teach me trombone, which meant I would have to play trombone alone for almost 5 months. They were really worried that I would leave the band because of that, but now that I had gotten to know everyone and started to like my instrument I, of course, said I would stay there till I returned to Denmark.
Well, well those 5 monhts went on and they praticed a lot, and I praticed a lot (alone). Of course I was not alone all the time. Another 3rd year trombone girl Miku was really nice to help me now and then when she was not praticticing for the competition. Anyway, finally the summer holidays started and there was less than a week till the competition. Everyone was really nervous cause this was what they had practised every day for for more than 4 months.
I got a free ticket to watch the show and even got the train ticket paid (which spared me a total of 2000 yen). Well, then they played and guess what. They were number 3 out of 50 high schools from Kangawa which meant they would continue to the next competition! They got character 9 out of 10.
THAT made me feel I was in really good hands, being tought by some of the best in Kangawa. And what`s even more cool, the next competition they won as well and therefore continued to the next competition for a bigger part of Japan which was in beginning of September. That one, however they didn`t win. They got allmost top grades by the judges, but you have to be extraordinary good to go on...
Anyway, that was really cool!
Som de fleste er jer nok ved, saa har jeg vaeret medlem af skolens brassbandklub i ca. 6 maaneder, og det har virkelig vaeret en stor del af mit liv i Japan.
For mindre end en maaned siden var det sommerferie hvilket betoed ingen skole ... skulle man tro, men faktisk var der mindst 100 elever paa skolen hver dag...... hvordan kan det vare? Det er der mange grunde til.
Een af dem er lektier, som der ikke er for lidt af i sommeferien. En anden er "cram school" eller ekstraundervisning, for dem som vil bruge sommerferien paa at studere. Og til sidst er der klubaktiviteter. Naesten alle klubber er aktive i loebet af sommerferien, og for mig betoed det at staa op kl. 8 hver morgen (ja, i sommerferien..) og tage toget til skole for at spille trombone i 4 timer.
Naa, ca. 2 uger efter jeg blev medlem af bandet i sin tid, ville 2 af mine medtrombonister pludselig tale med mig et sted, hvor der var stille. De ville fortaelle mig at fra da af (April) og til august, maaske september, ville de oeve til en brassband konkurence. Den her konkurence var virkelig vigtig for dem, og de ville meget gerne vinde, saa det ville komme til at oeve sig rigtig meget og derfor ikke havde tid til at laere mig at spille .. hvilket betoed jeg skulle oeve mig alene i knap 5 maaneder. Og de var selvfoelgelig meget bekymrede for, om jeg stadig havde lyst til at vaere med i bandet. Men siden jeg efterhaanden kendte de fleste og virkelig godt kunne trombonen, sagde jeg selvfoelgelig at jeg ville blive indtil jeg tog hjem til Danmark engang.
Anyway, saa gik de 5 maaneder, hvor de oevede sig enormt meget, og det samme gjorde jeg (men alene). Selvfoelgelig var jeg ikke alene hele tiden. En anden 3. aars trombonepige Miku var virkelig god til at hjaelpe mig, naar hun ikke oevede sig til konkurencen. Naa, endelig blev det sommerferie, og der var mindre end en uge til sommerferien. Alle var enormt nervoese, for det var jo netop det her, som de havde oevet jeg til i over 4 maaneder. Jeg fik en gratis billet til koncerten og fik enda min togbillet betalt (hvilket sparrede mig for 2000 yen). Saa fik de spillet og tro det eller ej, de blev nummer 3 og ud af 50 High Schools fra Kangawa, hvilket betoed de ville gaa videre til den naeste konkurence! De fik karakter 9 ud af 10.
DET fik mig til at foele, at jeg var vi virkelig gode haender: at blive laert af nogle af de bedste i Kanagawa.
Og hvad der er endnu federe er, at de ogsaa vandt den naeste konkurrence og derfor gik videre til en meget stoerre konkurence for en stor del af Japan i starten af september. Den vandt de desvaerre ikke. De fik godt nok naesten topkarakterer af alle dommerne, men man skal vaere god ud over det saedvanlige for at gaa videre ...
Men alt i alt, var det virkelig sejt.
0 Comments:
Post a Comment
<< Home