Yokohama
After saying goodbye and hugging everyone, those who were gonna stay at the Orisen were lead into a meeting room where they the returnees asked us if we had any questions about Japan. It was half an hour before we were to meet our families, so that was all we could think off. We just sat there for 30 minutes, practicing what we were gonna say (in Japanese) in front of all the families. Here`s a picture of Andrea from Norway just 5 minutes before we were to meet our families (trying to look nervous).
Efer at have sagt farvel og givet kram til alle, blev os, der skulle blive paa Orisen, foert ind i et moedelokale, hvor returneesene spurgte os, om vi havde nogle spoergsmaal om Japan. Det var en halv time foer vi skulle moede vores familier, saa vi kunne ikke taenke paa andet. Vi sad der i 30 minutter og oevede os paa det, vi skulle sige foran alle familierne (paa japansk!). Her er et billede af Andre fra Norge, 5 minutter foer vi skulle moede vores familier (hun proever at se nervoes ud).

Anyway, finally the time had come and we left the small meeting room and were lead into a much bigger hall where a lot of poeple sat at a lot of tables. Up front there were 2 rows of chairs for us. We got seated, everyone went quiet, one of the returnees said something in Japanese and off we went. The first student stood up, said who she was, where she came from and who her host family was. The host family would then come up front, they hugged and greeted (and took pictures) and sat down. As so it continued ... I was the second last. Just before entering the hall, one of the returnees had told me that my family was late and hadn`t arrived yet. I was like, what should I do? But she didn`t answer.
When it was finally my turn I presented myself, told them I came from Denmark and... That was the part where everyone else had said `and my host family is yaddahyaddah-san.` I stood there, looked a little around, then Sato-sensei (my area rep) got my attention and pointed at herself intensively. So I said `and my hostmother is Sato-san`, and she came up and we hugged and everybody laughed, and I was placed at an empty table.
When that small ceremony was over and I had said good bye to all my friends, my host mother and father came and the first thing my hostmother said was `gomenasai!` which means "I`m sorry". Apparently were stucked in a traffic jam.
At the camp my host mother had been there one of the days as Area Representative so we had met already, but that was the first time I met my host father. Here`s a picture 3 minutes after we met.
Naa, endelig var det tid, og vi forlod det lille moedelokale og blev foert ind i en meget stoerre hal, hvor der sad en masse mennesker ved nogle borde. Oppe foran alle bordene, var der 2 raekker stole til os. Vi satte os, der blev stille, en af returneesene sagde noget i japansk, og saa var vi i gang. Den foerste student rejste sig op, sagde hvem hun var, hvor hun kom fra, og hvem hendes vaertsfamilie var. Vaertsfamilien rejste sig saa op og kom op til hende, de sagde hej, krammede, grinede (og tog billeder) og satte sig ned. Og saadan fortsatte det... Jeg var anden sidst. Lige foer jeg var kommet ind i hallen, havde en af returneesene fortalt mig, at min familie forsinket og ikke var kommet endnu. Jeg spurgte, hvad jeg skulle goere, men hun svarede ikke.
Da det endelige blev min tur, presenterede jeg migselv, fortalte dem at jeg kom fra Danmark, og... nu skulle den del, hvor alle de andre havde sagt "og min vaertsfamilie er blahblahblah-san" komme. Jeg stod der, kiggede lidt rundt, saa fangee Sato-sensei (min area rep) min opmaerksomhed og pejede ivrigt paa sig selv. Saa jeg sagde `og min vaertsmor er Sato-san`, og hun kom op and gav mig et kram og alle grinede, og jeg blev vist hen til et tomt bord.
Da den lille ceremoni var faerdig, og jeg havde sagt farvel til all mine venner, kom min vaertsmor og far, og det foerste min vaertsmor sagde var "Gomenasai!", som betyder "Undskyld". De havde aabenbart siddet fast i en trafikprop.
Paa lejren havde min vaertsmor vaeret der en af dagene som Area Representative, saa hende havde jeg allerede moedt, men det var foerste gang jeg moedte min vaertsfar. Her er et billede, 3 minutter efter vi moedtes.
After that we walked down to their car and went off to Yokohama. The drive was about 30 minutes and I was really tired so I think I`ve been more talkative in my life, but all the families had been informed that we probably would be really tired - so that`s ok.
After 30 minutes we arrived at my new home. These two picture were the first things I saw:
Bagefter gik vi ned til bilen og koerte afsted mod Yokohama. Koereturen varede omkring 30 minutter, og jeg var enormt traet, saa jeg tror jeg har vaeret mere snaksagelig i mit liv, men alle familierne var blevet informeret om, at vi hoejst sandsynligt var meget traette - saa det var ok.
Efter 30 minutter ankom vi til mit nye hjem. De her to billeder, er det foerste jeg saa:

Efer at have sagt farvel og givet kram til alle, blev os, der skulle blive paa Orisen, foert ind i et moedelokale, hvor returneesene spurgte os, om vi havde nogle spoergsmaal om Japan. Det var en halv time foer vi skulle moede vores familier, saa vi kunne ikke taenke paa andet. Vi sad der i 30 minutter og oevede os paa det, vi skulle sige foran alle familierne (paa japansk!). Her er et billede af Andre fra Norge, 5 minutter foer vi skulle moede vores familier (hun proever at se nervoes ud).

Anyway, finally the time had come and we left the small meeting room and were lead into a much bigger hall where a lot of poeple sat at a lot of tables. Up front there were 2 rows of chairs for us. We got seated, everyone went quiet, one of the returnees said something in Japanese and off we went. The first student stood up, said who she was, where she came from and who her host family was. The host family would then come up front, they hugged and greeted (and took pictures) and sat down. As so it continued ... I was the second last. Just before entering the hall, one of the returnees had told me that my family was late and hadn`t arrived yet. I was like, what should I do? But she didn`t answer.
When it was finally my turn I presented myself, told them I came from Denmark and... That was the part where everyone else had said `and my host family is yaddahyaddah-san.` I stood there, looked a little around, then Sato-sensei (my area rep) got my attention and pointed at herself intensively. So I said `and my hostmother is Sato-san`, and she came up and we hugged and everybody laughed, and I was placed at an empty table.
When that small ceremony was over and I had said good bye to all my friends, my host mother and father came and the first thing my hostmother said was `gomenasai!` which means "I`m sorry". Apparently were stucked in a traffic jam.
At the camp my host mother had been there one of the days as Area Representative so we had met already, but that was the first time I met my host father. Here`s a picture 3 minutes after we met.
Naa, endelig var det tid, og vi forlod det lille moedelokale og blev foert ind i en meget stoerre hal, hvor der sad en masse mennesker ved nogle borde. Oppe foran alle bordene, var der 2 raekker stole til os. Vi satte os, der blev stille, en af returneesene sagde noget i japansk, og saa var vi i gang. Den foerste student rejste sig op, sagde hvem hun var, hvor hun kom fra, og hvem hendes vaertsfamilie var. Vaertsfamilien rejste sig saa op og kom op til hende, de sagde hej, krammede, grinede (og tog billeder) og satte sig ned. Og saadan fortsatte det... Jeg var anden sidst. Lige foer jeg var kommet ind i hallen, havde en af returneesene fortalt mig, at min familie forsinket og ikke var kommet endnu. Jeg spurgte, hvad jeg skulle goere, men hun svarede ikke.
Da det endelige blev min tur, presenterede jeg migselv, fortalte dem at jeg kom fra Danmark, og... nu skulle den del, hvor alle de andre havde sagt "og min vaertsfamilie er blahblahblah-san" komme. Jeg stod der, kiggede lidt rundt, saa fangee Sato-sensei (min area rep) min opmaerksomhed og pejede ivrigt paa sig selv. Saa jeg sagde `og min vaertsmor er Sato-san`, og hun kom op and gav mig et kram og alle grinede, og jeg blev vist hen til et tomt bord.
Da den lille ceremoni var faerdig, og jeg havde sagt farvel til all mine venner, kom min vaertsmor og far, og det foerste min vaertsmor sagde var "Gomenasai!", som betyder "Undskyld". De havde aabenbart siddet fast i en trafikprop.
Paa lejren havde min vaertsmor vaeret der en af dagene som Area Representative, saa hende havde jeg allerede moedt, men det var foerste gang jeg moedte min vaertsfar. Her er et billede, 3 minutter efter vi moedtes.
After that we walked down to their car and went off to Yokohama. The drive was about 30 minutes and I was really tired so I think I`ve been more talkative in my life, but all the families had been informed that we probably would be really tired - so that`s ok.
After 30 minutes we arrived at my new home. These two picture were the first things I saw:
Bagefter gik vi ned til bilen og koerte afsted mod Yokohama. Koereturen varede omkring 30 minutter, og jeg var enormt traet, saa jeg tror jeg har vaeret mere snaksagelig i mit liv, men alle familierne var blevet informeret om, at vi hoejst sandsynligt var meget traette - saa det var ok.
Efter 30 minutter ankom vi til mit nye hjem. De her to billeder, er det foerste jeg saa:


1 Comments:
Hey Emil!
Hvordan går det så?
Mangler snart en update på din blog! :P
WoW-Report incoming :
Jeg er nået lvl 60 med min præst, du husker vel nok den skøre svensker, ikk'? ;)
Derudover er jeg blevet en celebrity på serveren. Jeg er blevet kendt som en af de bedste priests på serveren *glad*
Nåh, men halvkolde forårs /hug /hug 's herfra
/bye
By
Anonymous, at Tuesday, 02 May, 2006
Post a Comment
<< Home